En af verdens mest kendte arkitekter fylder 100 – og han er dansk

###

Sydney Operahus skabte karrieren

Det internationale gennembrud kom, da den, på det tidspunkt relativt ukendte danske arkitekt, i 1957 vandt konkurrencen om at tegne operahuset i Sydney. Hans forslag var et brud med alle tidligere konventioner om arkitektur. De færreste ved dog, at Utzons forslag oprindeligt blev kasseret: det var først, da den allerede anerkendte arkitekt Eero Saarinen blev en del af juryen, at beslutningstagerne fik øjnene op for det spektakulære i Utzons projekt.

Konstruktionen af operahuset gik i gang i 1959, men løb allerede fra begyndelsen ind i problemer. Fx havde ingeniørerne store udfordringer med at konstruere de store sejlformede skaller, der udgør tagkonstruktionen – og blikfanget. Derfor udviklede Jørn Utzon en metode, hvor de store betonskaller blev skåret ud af cirkler.

I løbet af de kommende år opstod der flere og flere spændinger mellem bygherren og Jørn Utzon om projektet. Bygherren syntes, at projektet var alt for dyrt, og Utzon var utilfreds med, at mange af hans løsninger blev sparet væk. Det førte i 1966 til et brud, og Jørn Utzon nåede aldrig at opleve den færdigbyggede opera.

Fra elev til mester

Jørn Utzon begyndte, som så mange andre danske arkitekter, sin karriere på Kunstakademiets Arkitektskole. Her studerede han fra 1937 under bl.a. Kay Fisker, og i løbet af de fem år, studierne varede, gennemgik Utzon en rivende udvikling. Han blev færdiguddannet i 1942, hvor han, som følge af nazisternes magtovertagelse i Danmark flygtede til Stockholm i Sverige.

Stockholm var på dette tidspunkt en rugekasse for skandinavisk arkitektur, og Jørn Utzon var en del af en dansker-gruppe bestående af fx Poul Henningsen, Arne Jacobsen og Tobias Faber. Netop mødet med Tobias Faber blev skelsættende, og Jørn Utzon og Tobias Faber samarbejde gennem en årrække om projekter i både ind- og udland.

Additivt byggeri

I årene efter Sydney Operahuset udviklede Jørn Utzon en byggestil, han kalder det additive byggeri, der karakteriseres ved et samspil mellem geometri, modulation og standardiserede produkter. Det medførte bl.a. udviklingen af Espansiva-systemet, som er et modulært system til at bygge træhuse.

Kingohusene i Helsingør

Sideløbende med projekteringen af operahuset i Sydney, tegnede Jørn Utzon Kingohusene, eller Romerhusene, som de kaldes lokalt, i Helsingør. Det er i alt 60 rækkehuse, der alle har samme kvadratiske grundplan – nogle er dog spejlvendte i forhold til hinanden. Fælles for husene er, at de alle har en atriumgård, som er et træk Utzon blev inspireret til, da han besøgte Pompei i Italien og så de gamle romerske huse.

I det hele taget fik Utzon meget inspiration på sine mange rejser, og i forskellige projekter kan man se træk fra Marokko, Mexico og USA.

Fredensborghusene

Kort efter, i 1962, tegnede Jørn Utzon Fredensborghusene, som består af 37 rækkehuse og 45 vinkelbyggede gårdhuse, bibliotek, fælleshus og restaurant, der er anlagt på en sydvendt skråning. Arkitekturen er inspireret af mellemøsten, og mange mener, at netop disse huse er Jørn Utzons største bidrag til moderne arkitektur – og overraskende nok ikke Sydney Operaen.

Den moderne arkitektur faldt dog ikke i samtidens smag, og det var i flere år svært at få udlejet Fredensborghusene. Det billede er i dag vendt 180 grader, og der er i dag adskillige års ventetid på at komme ind i bebyggelsen.

Turen til Kuwait

I 1972 fik Jørn Utzon til opgave at tegne den nye parlamentsbygning i Kuwait. I modsætning til mange andre internationale arkitekter, lagde Utzon vægt på, at arkitekturen skal være forankret i den kultur, der er en del af, og ikke mindst i det miljø, den skal indgå i. Derfor studerede han nøje beduinernes kultur, og skabte derudfra en let, lys og luftig bygning, der i sin arkitektur har mindelser om netop beduinernes telte.

Projektet blev særdeles godt modtaget, og blandt den ros, Utzon fik for det, var, at hans bygning var mere arabisk inspireret, end mange af de omgivende bygninger, der er tegnet af lokale arkitekter.

Bagsværd Kirke

Principperne fra parlamentsbygningen brugte Jørn Utzon igen i et af sine sidste bygningsværker, nemlig Bagsværd Kirke. Den blev opført 1973-1976 og er karakteriseret ved at have et nærmest industrielt udseende ydre, der dog samtidig er en pastiche på den traditionelle hvidkalkede danske middelalderkirke.

Bygningen er, utraditionelt for danske kirker, i høj grad opført af præfabrikerede betonelementer og aluminium. Indenfor mødes man af et højt, imponerende kirkerum med et blødt hvælvet loft og et kraftigt lysindfald rækken af store vinduer nærmest taget, der aftager ned mod kirkegulvet. Lyset er kraftigst omkring alteret.