© Delta Sync

Fremtiden: Byerne skal flyttes ud på havet

Verdens metropoler vokser fra os, og hvis vi vil redde kloden, er en af løsningerne at rykke storbyerne ud på havet. Se et af de vildeste – og mest realistiske – projekter her.

Kinesiske monsterbyer

En af verdens absolut største problemer er de stadigt voksende storbyer, megabyerne. Over hele kloden sker der en vandring fra land til by, og det påvirker såvel levevilkårene som miljøet. Især i de kinesiske byer opleves en voldsom vækst. I nogle tilfælde vokser byerne med flere millioner indbyggere om dagen, og det er så ekstremt, at de nye beboelsesområder ofte bygges oven på gamle samfund, som må ofres i den vanvittige proces.
Det allerstørste problem er udledningen af CO2, som foregår i forbindelse med byggerierne, og når mange mennesker klumper sammen på forholdsvis lidt plads, giver det også forurening.

Blue 21 fremhæver dette projekt i Delft, Holland. Her har forskere fra flere universiteter arbejdet sammen om at udvikle et økosystem, som giver energi fra vandet til de flydende huse.

Klimaændringer og fattigdom er to sideeffekter, men selvom det sidste er slemt nok, vil det første nok gøre en ende på os først.
Når dette deprimerende billede er malet, er der dog masser af fantastiske ideer og projekter, som imødegår megabyernes slid på jorden.
For eksempel Blue 21, The Blue Revolution of the 21st Century, som er et initiativ til at flytte byerne ud på og havet og opretholde et sundere og fremtidssikret økosystem derude. Organisationen har flere konkrete byggerier i gang – bl.a. i Holland (se fotos). Blue 21 kører efter følgende paroler:

  1. Vi løber tør for land
  2. Byer på land er sårbare
  3. Vand vil redde os for fra afhængigheden af fossile brændstoffer
  4. Vand er det nye olie
  5. Vand er en innovations-legeplads
  6. Vi kan faktisk gøre en forskel
  7. Vi kan gøre det nu!

På billederne her ses visionerne for fremtidens flydende byer, men også et helt konkret byggeri i Delft, som ligger i Holland. Her er opført en række flydende villaer, som bl.a. får energi fra et økosystem under vandet. I forbindelse med vand/lys-energi-systemet er indsat droner, som monitorerer processerne under vand.

Få mere at vide om Blue 21 her