Den Gamle By får ny hovedindgang

"Vi har ventet på det her i mange år. Nu er vinderen af arkitektkonkurrencen fundet, og vi har her et virkeligt stærkt projekt".

Ny arkitektur i Aarhus

Efter et spændende konkurrenceforløb løb arkitektfirmaet CUBO med sejren, og får dermed lov til at tegne den nye hovedindgang til den Gamle By.

– Vi har ventet på det her i mange år. Nu er vinderen af arkitektkonkurrencen fundet, og vi har her et virkeligt stærkt projekt fra CUBO. Med den nye hovedindgang kan vi på fineste vis afslutte det byggeboom, der har været i Den Gamle By i de seneste mange år, fortæller museumsdirektør Thomas Bloch Ravn.

Formålet med den nye hovedindgang er først og fremmest, at den Gamle By bliver bundet bedre sammen med Aarhus. Indgangen gør sådan, at den Gamle By åbner sig mod Aarhus bymidte mod Ceres-krydset. Hovedindgangen forventes færdig i 2021.

© CUBO
© CUBO