De 5 vildeste broer, der er ved at blive bygget - og en af dem er fra Køge

Når stort arkitekturmagasin udvælger de 5 mest banebrydende broer, så er to af dem selvfølgelig tegnet af danske tegnestuer.

Ikoniske broer
© Next architects

Brobygning er en af de mest spektakulære legepladser for arkitekter. Få bygningsværker står så markant i landskabet - eller i seascapet. Broer er ganske enkelt født med ikonisk potentiale.

Det toneangivende design og arkitektur-tidsskrift Architecture and Design har netop offentliggjort en shortliste på 5 af de mest vilde broer, der er ved at blive opført rundt omkring i verden. Alle kan de ende med at få ikonisk status.

Det er tegnestuen Next Architects, der står bag denne snoede røde bro over Dragon King Harbour River i den kinesiske by Changsha, hvor den er ved at blive opført. Vildere brodesign skal man lede længe efter.

Designet er dels inspireret af Möbius’ bånd, som ifølge Den Store Danske er et "en ikke-orienterbar flade, der fremkommer ved at give et bånd en halv snoning og hæfte enderne sammen".

Som om det ikke nok, angiver den hollandske tegnestue, at broen også er inspireret af knob og knuder i kinesisk folkekunst.

Bystrups bro i London
© Bystrup

Danske tegnestuer har altid markeret sig stærkt som brobyggere - også på den internationale scene.

Brobyggeri er bare en del af det danske arkitektoniske DNA. Det skyldes utvivlsomt, at Danmark grundlæggende set er et ørige med et stor brobygningsbehov.

Den danske tegnestue Bystrup har netop vundet en stor konkurrence om en fodgængerbro over Thames ved Pimlico i London.

Ord er overflødige, når man kaster et blik på billedet af den udsøgt elegante bro.

Heatherwicks havebro
© heatherwick.com

En anden iøjnefaldende bro er også på vej over Thames. I det centrale London er Thomas Heatherwick's havebro, Garden Bridge, også på vej. Den vil forbinde Thames to bredder med et spænd på over 366 meter.

Broen er tænkt som et sandt paradis af bevoksning og natur. Den forventes færdig i 2018.

Zaha Hadids bro i Taiwan
© zaha-hadid.com

Den netop afdøde engelske arkitekt Zaha Hadid var med sin sans for organisk svungne former selvfølgelig også en mester i brodesign.

I 2020 vil hendes Danjiang Bridge over Tamsui floden i Taiwan stå færdig. Broen vil efter sigende til den tid være verdens længste assymetriske kabelbro.

Cobes bro i Køge
© Cobe

Den danske tegnestue Cobe har også fundet vej tilArchicture and Designs shortliste.

I Køge er Bane Danmark ved at udbygge sit sporterræn i takt med udvidelser af tognettet på Sjælland. Til det formål har tegnestuen Cobe vundet et projekt til en 226 meter lang fodgængerbro.

Udsigtsbroen over banen
© Cobe

Cobes fodgængerbro er tænkt som alt andet end døde meter, som togpassagerne og køgenserne skal halse sig igennem.

Væggene på fodgængerbroen er nemlig åbne, så man samtidig kan nyde terrænet og udsigten fra broen.

Se Archictecture and Designs shortliste her.