Børnenes tegninger gav de bedste ideer til arkitekturen

De voksne blev for kedelige under idéudviklingen af en australsk familiebolig, så børnene tog over med papir og farver ...

Australsk familiehus beklædt med skæl af træ
© Austin Maynard Architects

Dette australske hjem til fire er arkitekttegnet og har vundet flere design- og arkitektpriser. Maynard Architects står der på projektet.
Der er tænkt meget over den profilerede træbeklædning af facaderne, og hvordan de sorte metalrammer står til det gyldent eksotiske træ indendørs. Her hersker en nærmest asiatisk stemning, som på flere planer hænger sammen med gårdmiljøet og naturen udenfor.

Tvillingedrenge tegnede de mest geniale skitser

Arkitektfirmaet og kunden var i første omgang på bar bund, da boligen skulle opføres. På Maynard Architects hjemmeside står:
"Under et af de tidlige møder mellem os arkitekter og familien gav vi tvillingedrengene papir og farver, fordi 'de voksne skulle tale om alvorlige ting'. Så diskuterede vi det komplicerede ved at designe et hjem og de utallige muligheder, og pludselig havde vi snakket os ned i et hul, forvirrede og trætte. Vi kiggede over på drengene og opdagede, at de slet ikke tegnede drager og soldater. I stedet var de gået i gang med at tegne deres hus. Med beskedenhed kom de hen til os og sagde i kor: 'Sådan'. Deres skitser komprimerede en masse ideer. De havde skubbet båden fra havn, og vi gik i gang."

Børnemagt!
© Austin Maynard Architects

Læs meget mere om ideerne bag det australske projekt på Maynard Architects hjemmeside.

Ét hus, som mere ligner en lille landsby
© Austin Maynard Architects

Arkitekternes mål var at opbygge illusionen om en lille landsby i stedet for ét stort hus.
Vi befinder os i Victoria i et naturskønt område.

© Austin Maynard Architects