
Bjarke Ingels Group har lavet den ultimative skovhytte
BIG har i samarbejde med Søren Rose Studio og Klein skabt et nyt koncept: A45, et lillebitte hus, der kan bestilles til levering over alt i verden.
AfI en skov en hytte lå...
Bjarke Ingels har i samarbejde med en anden dansk arkitekt, Søren Rose Studio, skabt et lillebitte hus for Klein, der specialiserer sig i at lave netop bittesmå huse.
Den skønne lille hytte kan bestilles til levering over alt i verden inden for 6 måneders tid, skriver Klein på sin Instagram-profil.
Hytten er designet med fokus på vandforbrug og solceller, så det er både bæredygtigt og selvforsynende.
Klein lader dig personliggøre din A45 med materialevalg, finish og funktioner, inden du bestiller til levering - uanset hvor i verden du bor.
Klein vil med A45 skabe en smuk synergi mellem form, funktion og frihed.
A45 er designet til blende naturligt ind i omgivelserne så du kan komme i kontakt med naturen.
Hytten er designet i en klassisk A-ramme, der er twistet 45 grader - deraf navnet A45.
Klein oplyser i deres nyhedsbrev, at de lige nu arbejder på 5 andre koncepter for bittesmå huse.
Du kan følge Klein på Instagram.