© Foto og styling: Stine Christiansen

Siciliansk forret: Grillet caponata med pinjekerne og basilikum

Grillede grøntsager der får smag af kapers, pinjekerner og hvidløg. Brug retten som forret eller som en af flere deleretter.

Carponata er en siciliansk grøntsagsret med tomater, peberfrugt, aubergine og løg, som bliver vendt i en marinade af hvidvinseddike, olivenolie, knust hvidløg, kapers og korender. Simpelt og virkelig godt!

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • peberfrugter, gerne forskellige farver
  • 1 små auberginer
  • 2 små løg
  • tomater
  • ½ spsk. hvidvinseddike
  • ¼ dl olivenolie
  • ½ fed knust hvidløg
  • 1 spsk. kapers
  • 1 spsk. korender
  • ¼ dl ristede pinjekerner
  • basilikum

Sådan gør du

  1. Grill peberfrugterne ved direkte varme, til skindet bobler.
  1. Vend dem efterhånden, så de grilles hele vejen rundt.
  1. Afkøl lidt, pil skindet af, og fjern stilk og kerner.
  1. Skær auberginerne i skiver, og grill dem møre på begge sider.
  1. Pil og halvér løgene, og grill dem møre på skærefladerne.
  1. Halvér tomaterne, og grill dem hurtigt på skærefladen.
  1. Skær de grillede grøntsager i lidt mindre stykker, og vend dem straks i en marinade af hvidvinseddike, olivenolie, knust hvidløg, kapers og korender smagt til med salt og peber.
  1. Drys den lune salat med ristede pinjekerner og basilikum, og servér.

Kan også spises kold. Er vejret ikke lige til grillmad, så skær grøntsagerne i mindre stykker, inden de steges på en pande.