
Lav din egen jordbæreddike med peber
Få opskriften på en hjemmelavet eddike på sæsonens lækre jordbær. Smagen af de solmodne bær og peber er perfekt i både dressinger og marinader.
AfLone Kjær
Jordbæreddike med peber
1 Flaske. Ca. 3 dl eddike
Det skal du bruge:
• 250 g jordbær
• 2 dl eddike
• 3 spsk. sukker
• 1 tsk. peberkorn
Sådan gør du:
- Skyl og nip jordbærrene.
- Skær dem i mindre stykker, hvis de er meget store.
- Kom jordbærrene i en gryde med eddike, sukker og peber og kog op.
- Så snart eddiken begynder at koge, skrues ned, så den kun simrer svagt. Ellers fordamper den.
- Lad den simre ganske svagt i ca. 15 min.
- Hæld eddiken gennem en sigte, og pres godt på bærrene, så du har al smagen med.
- Afkøl lagen, før den hældes i en rengjort skoldet flaske, som lukkes til.
TIPS:
- I stedet for jordbær kan du bruge hindbær eller solbær.
- Brug jordbæreddiken i en vinaigrette til sæsonens grill, hvor du rører jordbæreddike med sennep og en god olivenolie.