
Smagen af Singapore
Når du rejser til Singapore, er der især én ting du skal gøre ligesom de lokale; spise godt. Men det er let, for den sydøstasiatiske metropol er verdens billigste sted at få gourmetopvelser, der er fremhævet i den anerkendte Michelin-guide. Her får du (en lille bid af) bevismaterialet.
AfSingapore har ry for at være en af verdens mest vigtige storbyer, når det handler om uforglemmelige gourmetoplevelser – muligvis fordi, at byen historisk set har været eksemplarisk til at omfavne en bred vifte af kulturer med stærke madtraditioner. Bo Bedre anbefaler her en håndfuld uforglemmelige steder med smagfulde anretninger og stilfulde indretninger – alle fremhævet i Michelin-guide for 2016 og til priser, der er værd at pakke sin kuffert efter.
Lokal hybrid
Candlenuter designet af den anerkendte arkitekt og designer, Paola Navone, og har et rustikt, men stilrent udtryk med enkelte såkaldte peranakanske (en lokal Singapore-hybrid mellem kinesisk og malaysisk) referencer. En fin afspejling af dét, du kan få serveret som gæst! Kokken, Malcom Lee, er nemlig født og opvokset i Singapore, og har specialiseret sig i det unikke lokale peranakanske køkken, som han har lært af sin mor, der lærte den af hans bedstemor. Med stor respekt for historien formår han at servere retter i nyfortolket form.
Prisniveau: fra 50 Singapore Dollars for en fast aftenmenu
Michelinstjerner: 1
Adresse: Block 17A, Dempsey Road Singapore 249676, candlenut.com.sg
Indisk, så englene synger
The Song of India er er beliggende i en historisk bungalow med elegant interiør, hvor en del af stilen defineres af den originale indisk kunst, der udskiftes hver tredje måned – fra malerier til skulpturer. Forelsker du sig som gæst i et kunstværk, er det naturligvis muligt at købe. Menuen afspejler det ypperste fra det traditionelle indiske køkken, inklusiv et stort udbud af vegetarretter, men med fokus på brug af mere moderne teknikker i tilberedningen.
Michelinstjerner: 1
Prisniveau: Fra 49 Singapore Dollars på aftenkortet
Adresse: 33 Scotts Road, Singapore 228226,thesongofindia.com