Sønderjyske rosenvandshjerter

En klassisk småkage fra det sønderjyske, som har fast plads i juledåserne på Skærtoft.

© Pia Enghild

Ca. 75 stk.

kagemel 125 g kartoffelmel 125 g flormelis 125 g vaniljesukker 1 tsk. smør 125 g, koldt i tern rosenvand 3 spsk. fløde 4 spsk.

Bland de to meltyper, flormelis og vaniljesukker grundigt. Gnid smørternene ind i blandingen, tilsæt rosenvand og fløde.

Ælt og saml dejen hurtigt, og form den til en kugle, som pakkes ind i film og lægges på køl mindst 1 time.

Forvarm ovnen til 200° ved almindelig varme.

Rul dejen ud til 2-3 mm’s tykkelse.

Udstik hjerterne med form, sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem midt i ovnen i 8-10 minutter.

Afkøl hjerterne på en bagerist, og opbevar dem i en tætsluttende kagedåse.

Relaterede Artikler