
Hvid gløgg med mandler
Hjemmelavet gløgg er nemt at lave og smager bare bedre.
AfLone Kjær
Hvid gløgg med mandler
En krydret nem ekstrakt i bedste selskab med hvidvin og calvados spreder helt sikkert en god julestemning. Ekstrakten kan med fordel tilberedes i god tid, da den kun bliver bedre af at trække smag.
4 personer
Det skal du bruge:
Krydret ekstrakt
- 100 g rørsukker
- 1 dl vand
- reven skal af 1 ubehandlet appelsin
- 2 kanelstænger
- 2 stjerneanis
- 5 nelliker
Hvid gløgg
- 1 x krydret ekstrakt
- 1 flaske hvidvin
- 50 g rosiner
- 50 g smuttede hele mandler
- calvados
Sådan gør du:
Krydret ekstrakt
- Kom rørsukker, vand, appelsinskal og krydderier i en gryde, og kog et par minutter.
- Lad det trække min. 30 min., gerne længere tid, fx en dag i forvejen.
Hvid gløgg
- Tilsæt hvidvin, rosiner og mandler til ekstraten, og varm op.
- Smag gløggen til med calvados.