
Hjemmelavet marcipan
Den er sjov at lave, og den smager skønt. Brug mandelmel, eller blend selv mel af smuttede mandler til din marcipan.
Afvand 2 dl
sukker 1½ dl
mandler 200 g, smuttede
Hæld vand og sukker i en gryde, og lad det simre i 5 minutter. Blend smuttede mandler til helt fin konsistens i en food- processor eller blender. Hæld mandelmelet i en skål, og hæld sukkerlage i lidt ad gangen, rør rundt, og gentag. Marcipanen er færdig, når konsistensen er fin.
Søde facts om mandler
Størstedelen af verdens mandler kommer fra Californien. De er sprøde og søde, men kokke og små marcipanproducenter foretrækker spanske mandler, fordi de smager af mere. Du kan nemt aflæse mandlernes nationalitet: De spanske mandler har en tykkere, mørkere, grovere hinde, og så er de fladere i formen, end de lidt mere buttede, amerikanske mandler.