© Anders Schønnemann

Pasta med perlehøne

I denne opskrift krydres den tynde, fine pasta med chili og safran, hertil ovnstegt perlehønebryst, sprødstegte løg og lidt pære.

Pasta med perlehøne

Opskrift til 2 personer

Det skal du bruge:

  • perlehønebryst 300 g
  • olivenolie
  • salt og peber
  • rødt skalotteløg 1 stk.
  • frisk tagliolini 250 g (smal båndpasta)
  • safran 0,5 g (et brev)
  • chili 1 stk., tørret
  • pære 1 stk.

Sådan gør du:

  1. Sæt ovnen på 225 grader. Læg perlehønebrystet i en lille, smurt bradepande. Dryp lidt olie over, og drys med salt og peber. Steg kødet i 20 minutter.
  2. Sæt en gryde med pastavand over. Snit løget, steg det sprødt i olie på en pande. Tag op.
  3. Knus safranen, og kom den på panden sammen med knust chili. Kom 1 dl pastavand på panden, og lad simre et par minutter.
  4. Kog pastaen 1 minut. Tag op, afdryp og vend med safran og chili på panden. Smag til med salt. Server den varme pasta med perlehøne, snittet pære og sprødstegt løg.