
Pappardelle med kalvetykkam og rosa grape
Mildt og godt kalvekød, en let skysauce på fløde, syrlig grape og et dryp chiliolie er en rigtig god kombination
AfMaria Meldgaard
Pappardelle med kalvetykkam og rosa grape
Opskrift til 4 personer
Det skal du bruge:
- kalvetykkam ¾ kg, snøret
- salt og peber
- smør og olie
- hvidvin 1 dl
- vand 3 dl
- kalvefond 1 spsk.
- piskefløde 1 dl
- pappardelle-pasta 500 g, frisk
- grapefrugt ½ -1 stk.
- rødløg 1 stk.
- chiliolie fx Laoganma
- thaibasilikum en håndfuld blade til pynt
Sådan gør du:
- Krydr kødet med salt og peber, og brun det i en gryde. Kom vin, vand og fond heri, og læg låg på.
- Lad det simre under låg i 45 minutter. Tag kødet op, og lad det hvile med folie over.
- Kom fløden i gryden, og lad den simre i ca. 10 minutter.
- Kog pastaen efter anvisning. Snit grape og løg tyndt.
- Skær kødet i tynde skiver, og anret sammen med pasta, alt det grønne, skysauce og lidt chiliolie.