© Pia Enghild

Oksemørbrad

En lækker opskrift på traditionel oksemørbrad med utraditionelt fyld af parmesan-yoghurt.

Opskrift til 4 personer

oksemørbrad 600 g, afpudset
rosmarin 2 spsk., finthakket
aubergine 1 stk.
courgette 1 stk.
tomater på stilk 500 g
peber 4 stk., små grønne
portobellosvampe 500 g
kejserhattesvampe 200 g
olivenolie 1 dl
citron 2 spsk., saft en deraf
salt og peber

Parmesan-yoghurt
yoghurt 3-4 dl, drænet
parmesan 50 g, revet
salt og peber

Skær kødet ud i 4 stykker, vend det i finthakket rosmarin, salt og peber. Del hver aubergine og courgette i 8 stk. Klip tomaterne ud i 8 buketter. Halver de grønne pebre. Marinér alle grønsagerne i olivenolie, citronsaft, salt og peber. Fordel kød og grønsager i 2 grillnet. Grill det i ca. 3-4 minutt er på en meget varm grill. Rør yoghurt sammen med parmesan, og smag til med salt og peber. Anret kødet med de grillede
grønsager, og servér med parmesan-yoghurt.
Hvid tallerken, Familia, designet af Ole Jensen, Normann Copenhagen.

Tip: Grillnet er super gode, specielt når du skal grille mange små ting som fx fisk, skaldyr og grønsager. Hvis du griller et helt måltid i grillnet, er det vigtigt, at du får grill/stegetiden til at passe på de forskellige råvarer.