
Marsalabraiseret svinekam og grønkål
Brug frilandsgris til denne opskrift på en vinterret, som smager bedst med et godt, rustikt landbrød til.
AfOpskrift til 4 personer
svinekam 1,2 kg, uden svær og ben
løg 4 stk.
grønkålsblade 500 g, friske
rosmarin 1 spsk.
marsala 3 dl, tør
landbrød
salt og peber
smør og olie
Dup kødet tørt med køkkenrulle, og krydr det med salt og peber. Brun kødet på alle sider i smør og olie i en gryde. Skær løgene i tynde både, og skær grønkålen over en gang eller to. Tag kødet op. Svits løg i gryden, tilsæt grønkål, og svits det hele kort. Læg kødet over grønsagerne, drys finthakket rosmarin over, hæld marsala i gryden, og kog op. Læg låg på, og lad kødet simre under låg i ca. 35 minutter. Når stegetermometeret viser 65 grader, er kødet stegt færdig. Skær kødet i skiver, og server med grønsager, sky og brød.