
Kalvehaler med mos og rødkål
Vi langtidssteger kødet og serverer det med en god mos og rødkål, der blot er vendt med citronsaft.
AfOpskrift til 4 personer
kalvehaler 2 kg
Herbes de Provence 1 spsk.
paprika 1 tsk.
olie 2 spsk.
salt og peber
vand
kartofler 1 kg
smør 25 g
rødkål ca. et kvart
citron en smule
urter
• Sæt ovnen på 200°.
• Læg kalvehalerne i en ildfast form med høje kanter. Det er godt, hvis halerne fylder formen helt ud.
• Vend halerne i krydderier og olie.
• Hæld vand i formen, så halerne er halvt dækket af vand. Dæk formen med kraftig alufolie.
• Stil i ovnen i tre timer.
• Efter to timer kan du se efter, om væsken er dampet væk. Hvis det er tilfældet, tilføjer du lidt mere.
• Tag kalvehalerne op af skyen, og pil kødet fra.
• Gem skyen fra formen.
• Kog de skrællede kartofler møre. Gem kogevandet, og kom kartofler og smør i en skål. Lav til mos, mens du tilføjer kogevand til passende konsistens.
• Snit kålen, så fint du kan, og vend med citronsaft og lidt salt.
• Servér kødet med mos, lidt sky, rødkål og urter.