
Hotdog de luxe
Nemt og godt - i verdens bedste hotdog skal råvarerne være i orden!
AfLun surdejsflute og en nystegt oksekødspølse. Hjemmelavet selleri-remoulade smagt til med en anelse trøffelolie og lidt snittet agurk. Kombinationen er himmelsk og familien vil elske dig!
Nemt, når det skal gå stærkt, for det hele kan købes - undtagen selleri-remouladen. Den laver du sådan her:
knoldselleri 300 g, skrællet
mayonnaise2 spsk.
cremefraiche 18% 2 spsk.
trøffelolie
citron1 stk.
salt og sukker
Skær selleri i helt tynde strimler, eller riv den på et groft rivejern.
Kom det i en sigte og hæld det over med kogende vand.
Skyl efter med koldt vand, afdryp helt og dup med et tørt viskestykke.
Rør mayonnaise og cremefraiche sammen, og vend sellerien.
Kom et par dråber trøffelolie heri, og smag til med citron, salt og lidt sukker efter behag.