© bobedre.dk

Alliance af lam, æbler og blommer

Opskrift på lammefileter krydret med en marokkansk blanding af 20 krydderier (Sem Sem). Serveres med honningæbler som tilbehør.

Opskrift til 4 personer

3-4 stk. lammefileter gnides rundhåndet med ras el hanout, en marokkansk blanding af 20 krydderier (Sem Sem). Trækker mindst 4-6 timer, steges i klaret smør, ca. 12 minutter, og hviler lige så længe. Steg 20 udstenede blommer i lidt smør på samme pande, og giv æbler og brød til.

Honningæbler
4 æbler
40 g smør
3 spsk. honning
2 spsk. vineddike
1/2 tsk. stødt ingefær

Halvér æblerne, skræl dem, og skær kødet i knap 1 cm tykke både. Smelt smørret i et ovnfast fad, læg æblerne taglagt i fadet, og sæt det i en 200° varm ovn, 8-10 minutter. Varm honning med eddike og ingefær, hæld blandingen over æblerne, og bag videre i 10-12 minutter. Skyen fra fadet bruges som sauce.