Æblegløgg i drivhuset
I Tivoli finder du den hyggelige drivhusrestaurant, Gemyse, og de står klar med en lækker æblegløgg, der må siges at give dig varmen. Den er nemlig lavet med både chili, stjerneanis, kanel, ingefær og kardemomme.
Kombiner julegaveshopping med en smuttur forbi det hyggelige drivhus i Tivoli, hvor der venter dig en dejlig juleoplevelse.
Du finder Gemyse i Tivoli i København.
Pris 55 kr.
Franske fornemmelser og vilde ingredienser
Hvis du higer efter at komme sydpå, hjælper Ma Poule dig lidt på vej. Denne jul serverer de nemlig deres “vin chaud à la créole” - en opskrift, som stammer fra de tidligere franske kolonier i det Indiske Ocean.
Vi garanterer, at der venter dig en ganske særlig oplevelse, gløggen kombinerer nemlig smage fra blandt andet vanilje, vild peber, citron- og appelsinskal, honning, rørsukker og appelsinjuice, og så serveres den både med og uden rom.
Du finder Ma Poule i Torvehallerne i København på Frederiksborggade 21, 1362 København.
Pris: 50 kr. med rom. 35 kr. uden rom.