© Thomas Dahl

Grillkylling deluxe med nye danske kartofler og grillet spidskålssalat med yoghurtmyntedressing

Der er ingen grund til at undervurdere grillkyllingens potentiale til at spille en velsmagende hovedrolle til sommerens grillmiddage. Få her Mattias Hundebølls bud på en lækker ret, hvor kyllingen suppleres af enkle råvarer, der smager af sommer.

En grillkylling er en klassiker, som sagtens kan være en lækker hovedattraktion til sommerens grillmiddage. Ikke mindst fordi det ofte er noget, som hele familien kan lide. Vi har besøgt journalist og podcaster Mattias Hundebøll, der serverede en velsmagende sommermiddag for hele sin familie. Den hele kylling passede sig selv på grillens rotisserie, mens Mattias Hundebøll kunne hygge med børnene, og han serverede kyllingen med helt enkelt tilbehør bestående af grillede spidskål og nye danske kartofler. Smagen af dansk sommer.

Med Furnace-gasgrillen fra Everdure by Heston Blumenthal kan du tilkøbe en fuldautomatisk rotisseri, der sikrer en lige fordeling af varmen, så du får sprødt skind på hele kyllingen. Desuden har rotisseriet indbygget lys og vindue, så du kan holde øje med kødet, mens det ellers bare passer sig selv under tilberedningen.

© Thomas Dahl