
Grillet krondyrkølle, keyserhatte med grillet fennikel og dild
Krondyrkølle er noget af det fineste vildt og ret kostbar. Tilberedningen i denne opskrift er enkel og superlækker.
AfOpskrift:
krondyrkølle/filet 600 g
keyserhatte 3-400 g
skalotteløg 1 stort, snittet
smør 25 g
soya 2 spsk.
hvidløg 1 fed, finthakket
karse 4 spsk.
fennikel 1-2 stk.
dild 3 spsk.
citronskal 1 knsp.
olivenolie 1 spsk.
hvidløg 1 knsp., knust
salt og peber
Soignér svampene, og rist dem i halvdelen af smørret. Sautér herefter løg i resten af smørret og soja. Tilsæt hvidløg, når panden tages fra blusset. Rens fennikel, og befri for de yderste grove dækblade. Skær fennikel i kvarte, og grill 2-3 min. på hver side. Vend de varme fennikel med dild, citronskal, olivenolie og hvidløg.
Skær kødet i tynde skiver, og pensl med lidt olie. Grill kødet kort på hver side, og krydr med salt og kværnet peber. Servér de grillede krondyrskiver med keyserhatte, skalotteløg og strø med karse. Anret evt. den grillede fennikel på en sidetallerken.