© Pixabay

Sådan holder du dine urter friske hele året

Friske urter kan løfte en ret fra ordinær til sublim, og med dette enkle trick, kan du få friske urter i maden hele året.

Friske urter kan i mange tilfælde være den prik over i'et, der gør middagen til en oplevelse. Men uanset om du selv gror dine køkkenurter i haven, eller om du køber dem i supermarkedet, så har de det til fælles, at de ikke varer evigt. Indtil nu. Her får du et godt tip til, hvordan du kan bruge dine urter hele året rundt, og ikke lade dem gå til spilde.

Det er ganske simpelt: urte-isterninger.

Vælg dine yndlings urter, og mix dem som du bedst kan lide det. Hak dem godt, og læg dem i en isterningbakke. Herefter kan du overhælde dem med vand, olie eller smør, alt efter hvad du vil bruge dem til senere.

Hvis du er til en urteblanding som sætter sit præg på en god sauce, gryderet eller stegte grønsager og kød, så kan du på denne måde nemt og smart altid have friske krydderurter ved hånden.

Det er ikke bare velsmagende. Det er også sundt – og så ser det pænt ud.

Vi har fundet nogle profiler på Instagram, der har eksperimenteret med at lave urte-isterninger på forskellige måder. Men eksperimenter selv med dine egne yndlings-isterningebakker: Kun fantasien sætter grænsen .