Sensommertomater i olivenolie med frisk gedeost og karljohan

Tomater i Danmark smager allerbedst i september. Vælg gerne frilandstomater i flere farver til denne opskrift.

Semsommertomater i olivenolie

© Pia Enghild

Opskrift:

sensommertomater 1 bk, gerne i flere farver
gedeost 1 bæger, frisk
oliven 25, gerne niÇoise
olivenolie 2 spsk., ung, grøn og syrefri
karljohan 1 stk., tørret, stødt til mel i en morter

Tomater gives et lille kryds i toppen og blancheres 15 sek. og løftes direkte i koldt vand. Pil skallen af tomaterne. Pisk den friske gedeost let, og anret i bunden af fire små glas. Herpå lægges tomater og oliven vendt i olivenolien. Strø til sidst med salt og karljohanstøv.

Relaterede Artikler