Salatdolmere med cremet fyld

En lækker lille sommerting med ricottacreme og urter.

© Anders Schønnemann

Opskrift til 4 personer

icebergsalatblade 8 stk., store
ricottaost 250 g
fetaost 75 g
friskhakkede urter 3 spsk., brug dem, du kan li’.
honning-dijonsennep 1 spsk.
olivenolie 1 spsk.
vand 1 spsk.
pinjekerner 2 spsk., ristede

Sæt en gryde med vand over, og lad vandet simre. Dyp ét salatblad ned i vandet ad gangen, og tag det straks op. Læg bladene på et viskestykke.

Rør ricottaost med fetaost, og vend urterne heri. Fordel en skefuld ricottacreme øverst på hvert salatblad, fold siderne ind over, og rul sammen.

Rør sennep, olie og vand sammen, og hæld det over dolmerne, drys med pinjekerner, og servér.

Tallerken fra Seletti og gult bestik fra Guzzini.

Relaterede Artikler