Østers med asparges og geranium
Lækker lille ret - perfekt som velkomst til sommergæsterne.
AfLouisa Lorang
Østers med asparges og geranium
Snack til 2-6 personer
Der er jo stor forskel på, hvor mange østers folk kan spise. Så servér dem i bunkevis for de store fans eller en lille velkomst til seks som her.
Det skal du bruge:
Olie:
- Skal af 1 økocitron
- ½-1 dl olivenolie
Østers:
- 3-4 grønne asparges
- 1 spsk. citronsaft
- 12 gode østers
- Lidt plukkede geraniumblomster
Sådan gør du:
- Kom skrællen fra en citron i en smule olivenolie, og lun olien i et par minutter – den skal ikke koge, bare lunes.
- Knæk de træede ender af aspargesene, og kassér dem. Lav tynde strimler af asparges, og skær den smukke top af – brug resten af dem i en anden ret.
- Afdryp dem inden brug, og vend dem med en smule citronsaft.
- Sigt olien.
- Åben østers, og sæt dem gerne på is på et fad.
- Top med en dråbe citronolie, lidt aspargestop- og strimler og en smule geranium. Servér straks.
TIP: Brug helst en mild olivenolie til din citronolie.