Hvide asparges med rugknas
De lækre asparges serveres i en cremet sauce mousseline.
AfLone Kjær
Hvide asparges i sause mousseline med rugknas
4 personer
Det skal du bruge:
Rugknas
- 200 g rugbrød
- Olivenolie
- Revet skal af 1 citron
- Salt
Sauce mousseline
- 150 g usaltet smør
- 2 æggeblommer
- 3 spsk. citronsaft
- 1 dl piskefløde
- 1 tsk. flagesalt
- Peber
Asparges
- 1 bundt hvide asparges
- Saft af ½ citron
- 1 potte brøndkarse
Sådan gør du:
Rugknas
- Skær brødet i tern, og smuldr det i en foodprocessor til granulat.
- Varm olien på en pande, og rist brødet, til det er sprødt.
- Tag brødet af panden, og vend det med salt og revet citronskal.
Sauce mousseline
- Smelt smørret i en gryde ved svag varme. Hæld det i en skål, og kassér vallen – den bundfælder sig ofte, når smørret står lidt.
- Pisk æggeblommer med citron og flagesalt i en ren gryde, og varm op ved svag varme, indtil æggeblommerne begynder at tykne.
- Sluk for varmen, og pisk klaret smør i lidt ad gangen.
- Pisk fløden til en luftig skum, og vend den i saucen.
- Smag til med salt og peber.
Asparges
- Knæk den nederste træede ende af aspargesene. Skræl aspargesene fra hoved og ned.
- Damp dem i vand tilsat citronsaft i ca. 7 min. afhængigt af tykkelsen.
- Afdryp aspargesene, og skær dem i mindre stykker.
- Fordel sauce mousseline i bunden af fire skåle, og anret aspargesene heri.
- Top med brøndkarse, og drys rugknas over.
TIP: Har du mere rugknas, end I spiser, så gem resten i en beholder med låg. Det holder sig fint i flere dage.