Hjemmelavede chips med rødløg og chili
© Anders Schønnemann

Hjemmelavede chips med rødløg og chili

Lav dine egne lækre gourmetchips.

Opskrift på chips med rødløg og chili

Man kan naturligvis købe virkelig lækre gourmetchips, men de her hjemmelavede chips fås ikke bedre. Vi serverer chipsene med et lille drys finthakket chili, rødløg og flagesalt.

Til 4 personer.

Du skal bruge:

  • ½ kg kartofler (vi brugte en blanding af blå og almindelige kartofler)
  • Olie til fritering
  • 1 rød chili
  • 1 lille rødløg
  • Flagesalt

Sådan gør du:

  • Skær kartoflerne i tynde skiver på et mandolinjern. Læg kartoffelskiverne i koldt vand i ca. 30 minutter. Afdryp kartoflerne godt, og tør dem i køkkenrulle.
  • Varm olien i en gryde og fritér kartoflerne lidt af gangen, til de er sprøde. Læg dem adspredt til afdrypning på et stykke fedtsugende papir.
  • Hak chili og rødløg helt fint. Drys chipsene med chili, rødløg og flagesalt.