Grillede majskolber med rørt smør, citronsalt og parmesanost

Sprøde majskolber tilberedt på grillen er det perfekte tilbehør til aftensmaden, eller alene som forret.

© Foto: Tia Borgsmidt, Opskrift og styling Lone Kjær

Træfad og lille kniv vintage, lille keramikskål fra keramiker Lone Schubert.

Grillede majskolber med rørt smør, citronsalt og parmesanost

4 personer

Sprøde majskolber tilberedt på grillen er det perfekte tilbehør til aftensmaden. Servér majsene med rørt smør (det smager i øvrigt også godt til en god bøf), citronsalt og friskrevet parmesanost.

Det skal du bruge:

Rørt smør

  • 200 g blødt smør
  • 1 bundt estragon
  • 1 tsk. flagesalt
  • Peber

Grillede majs

  • 4 majskolber
  • Lidt olivenolie
  • 25 g revet parmesanost

Citronsalt

  • Revet skal af 1 citron
  • 1 tsk. flagesalt

Sådan gør du:

Rørt smør

  1. Sørg for, at smørret har stuetemperatur, inden du går i gang.
  2. Kom smørret i en skål, og pisk det med et piskeris i ca. 5 min.
  3. Tilsæt hakket estragon, flagesalt og lidt peber.

Grillede majs

  1. Fold majskolbernes dækblade tilbage, men lad dem sidde på. Fjern hårene.
  2. Pensl majsene med lidt olivenolie, og grill dem i ca. 15 min. Vend dem jævnligt.

Citronsalt

  1. Riv skallen af citronen, og rør med flagesalt.
  2. Servér majskolberne med rørt smør, citronsalt og friskrevet parmesanost.