© Anders Schønnemann

Frisk appetizer - Gazpacho af ananas og agurk

Når du bruger denne opskrift udvikler sig den herligste duft, når blenderen går i gang med at slå frugt og grønt i små stykker til kold suppe.

Opskrift til 4 personer

ananas renset frugtkød, 500 g
blegselleri 3 stilke
gul peberfrugt 1 stor
ananasjuice 1 dl
vand 2 dl
æbleeddike 2 spsk.
salt og peber
agurk ½
koriander

Tag lidt ananas og blegselleri fra til topping. Skær ananas, selleri og peberfrugt i mindre stykker, og kom dem i en blender (del evt. op i to portioner). Kom juice og noget af vandet i, og blend det hele meget fint. Kom eddike i, og kør suppen, til den har en passende konsistens, lidt tyk. Smag til med lidt salt og evt. peber. Stil den koldt nogle timer. Skær agurken og resten af ananassen og blegsellerien i fine små terninger. Servér suppen med det hakkede ved siden af. Pynt med korianderblade.