
Avokado med lavasalt og rogn
En nem forret på under 5 minutter.
AfLone Kjær
Det tager højst 5 minutter at klargøre de her små anretninger, hvor lameller af avokado får selskab af rogn og lavasalt.
Til 4 personer.
Du skal bruge:
- 2 modne avokadoer
- Saft af ½ citron
- 100 g rogn fx stenbidderrogn eller flyvefiskerogn
- Lavasalt
Sådan gør du:
Halvér avokadoerne, fjern stenen, og tag avokado ud af skrællen med en spiseske. Skær avokado i skiver/lameller, og dryp citronsaft over. Anret i små skåle, og top med rogn. Krydr med lavasalt.