Ny smagfuld øl med lav alkoholprocent

Med sin nye øl-serie sætter Herslev Bryghus fokus på lave alkoholprocenter med gode smage.

Procent-serien
© Herslev Bryghus

Smagen i centrum

Det økologiske gårdbryggeri Herslev Bryghus vil frigøre sig fra reglerne om, at alkoholfri øl maksimalt må have en en alkoholprocent på 0,5 %.

Bryggeriet mener ikke, at man bør gå på kompromis med smagen for at holde alkoholprocenten nede under 0,5 %, som er grænsen for alkoholfri øl.

Derfor har de nu lavet en ny serie med navnet PROCENT med indtil videre fire øl. Deres alkoholprocent er holdt så lav som mulig mellem 0,2% og 2%, og bryder dermed rammer for at kalde det en alkoholfri serie for at sætte fuldt fokus på smagen.

Procent-serien
© Herslev Bryghus

Fire nye øl med lav procent

Med de fire nye øl har bryggeriet forsøgt at skabe nogle smage, der passer til forskellige retter og anledninger.

Står menuen på fisk eller skaldyr kan hvedeøllen "Til den lyse morgen" brilliere. Men de har også udviklet IPA'er til de tungere og mere salte retter samt en pale ale, som gør sig godt til det kolde bord. Du kan se nærmere på deres udvalg her.

Herslev Bryghus
© Herslev Bryghus

Tørstig?

Har du fået lyst til at smage de nye PROCENT-øl, kan de blive dine for 30 kr. pr. stk. i udvalgte Coop-forretninger og Meny.