Mocktail: Orange Blossom med et tvist

Prøv denne sødmefulde og alkoholfrie Orange Blossom. Måske bliver den din nye yndlings drink?

Orange Blossom

Vores Orange Blossom mocktail er stylet i Martini Glass Bubbles fra Broste Copenhagen.

© Caroline Rex og Naja Poulsen

Orange Blossom Mocktail

Orange Blossom er en sød og frisk drink, der er meget nem at lave. Grundingredienserne består af lige dele gin og friskpresset appelsinjuice, og den findes i et hav af variantioner.

Her har vi givet den et tvist i form af rosmarin, som passer perfekt sammen med appelsin.

Det skal du bruge:

  • 1 del GinISH (alkoholfri gin)
  • 1 del friskpresset appelsin
  • Rosmarinsirup
  • Isterninger

Rosmarinsirup:

  • 2 stængler frisk rosmarin
  • 45 g sukker
  • ¾ dl vand

Sådan gør du:

  1. Hæld 1 del GinISH og 1 del friskpresset appelsin i en shaker.
  2. Smag til med rosmarinsirup.
  3. Fyld shakeren med is og ryst den godt.
  4. Si over et afkølet glas.
  5. Pynt med en kvist rosmarin.

Rosmarinsirup:

  1. Hæld vand og sukker i en gryde.
  2. Kog op indtil sukkeret er opløst.
  3. Tag gryden af varmen og kom de to stængler af rosmarin i.
  4. Lad det stå og trække i mindst 15 minutter og køl siruppen af.

Tip: Er du ikke vild med rosmarin, kan det erstattes med en helt almindelig sukkersirup eller honning.