hindbærlemonade
© TIA BORGSMIDT

Hjemmelavet hindbærlemonade med mynte og gin

Kombinationen af citron, lime, mynte og hindbær er uimodståelig i en velkomstdrink. Servér den hjemmelavede lemonade med eller uden alkohol afhængigt af smag.

Hindbærlemonade med mynte og gin

Ca. 1 Liter lemonade

Servér den hjemmelavede lemonade med mynte, hindbær og isterninger i longdrinks-glas.

Det skal du bruge:

Lemonade

  • 3 citroner
  • 6 lime
  • 200 g rørsukker
  • 1 liter vand
  • 300 g friske hindbær
  • 2 kviste frisk mynte

Drinks til 4 personer

  • 6 dl lemonade
  • 8 cl gin
  • 12 hindbær
  • Lidt mynte
  • Isterninger

Sådan gør du:

Lemonade

  1. Tænd ovnen på 180° varmluft.
  2. Halvér citroner og lime og vend dem med halvdelen af sukkeret.
  3. Fordel citrusfrugterne i et ovnfast fad og bag dem i ovnen i ca. 30 min.
  4. Tag citrusfrugterne ud af ovnen og kom dem i en gryde med saften – pres dem gerne lidt.
  5. Tilsæt resten af sukkeret, vand og hindbær. Kog et par minutter til sukkeret er opløst.
  6. Si lemonaden og afkøl, før den hældes på en flaske med lidt myntekviste.

Servering

Fordel lemonade, gin og hindbær i longdrinks-glas med lidt mynte og isterninger. Servér straks.

TIP:

Gin kan sagtens udelades for en alkoholfri version. Lemonaden holder sig fint på køl i op til 3 uger.