Eksklusivt spiritus-brand forvandler bananskræl til vodka
De laver også rom og vermouth af kasserede kaffebønner og vindrueskaller.
AfForfriskende drink med god samvittighed
Nu kan du snart nyde en forfriskende drink med ekstra god samvittighed. Som navnet antyder, laver det skotske brand, Discarded, nemlig spiritus af overskudsråvarer, som ellers skulle have været kasseret.
Væk fra engangsbrug
Skaller fra kasserede kaffebønner, bananskræl og vindrueskal er normalt ikke noget, man forbinder med hverken vermouth, rom eller vodka, men det vil det innovative spiritus-brand lave om på.
Ved at tilbyde et produkt, hvor genanvendelse er tænkt ind i produktionen fra inderst til yderst, taler de med deres koncept ind i bevægelsen væk fra engangsbrug.
Samtidig har de formået at skabe et produkt, som på trods af de noget alternative råvarer leverer en så imponerende smag og kvalitet, at flaskerne er at finde hos nogle af de mest eksklusive barer og restauranter i London.