© bobedre.dk

Vaniljeis med citron og chokoladesmåkager

Hjemmelavede kager er svære at stå for. Især når de er lavet med chokolade og serveres med en florlet vanillieis.

Vi bager en dejligt stor portion, når vi alligevel er i gang, og gemmer overskuddet, når desserten er spist op.

Ca. 70 kager

smør 225 g
sukker 150 g
vaniljesukker 2 tsk.
chokolade 200 g
mørkæg 1 stk.
hvedemel 3½ dl
kakao 1¼ dl
bagepulver ½ tsk.

Til 4 personer

vaniljeis 1 l god
citron 1 stk. økologisk
piskefløde 2 dl
chokoladesmåkager 12 stk.

• Smelt smør i en gryde, uden at det tager farve.

• Pisk det sammen med sukker og vaniljesukker i en skål.

• Smelt chokoladen, og kom den i smørblandingen.

• Pisk ægget heri.

• Bland mel, kakao og bagepulver sammen, og vend i.

• Sæt dejen i køleskab i 30 min.

• Tag ud, og del i to dele. Rul dejen til to pølser med en diam. på 3-4 cm.

• Rul dejen ind i bagepapir, og læg i køleskabet i min. 1 time, men gerne længere.

• Sæt ovnen på 165° ved varmluft.• Læg bagepapir på 2-3 bageplader.

• Skær dejen i 8-10 cm tykke skiver, og læg dem på bagepladerne.

• Bag kagerne, indtil de er lidt mere gyldne end dejens farve. Kig efter 12 minutter. I nogle ovne skal kagerne have op til 16 minutter.

• Afkøl, og opbevar i kagedåse.

• Rør isen sammen med skallen fra næsten en hel citron.

• Pisk fløden til skum, og vend med isen. Bræk kagerne i mindre stykker, og vend også dem i isen.

• Servér straks med reven citronskal og et par ekstra kager på siden af tallerkenen.