
Rabarbersuppe med kardemommekager
Opskrift på smuk, sart lyserød suppe serveres kold og skummende med sprøde kardemommekager til. De er hurtigt og nemt bagt ved hjælp af færdig butterdej.
AfMaria Larsen
Rabarbersuppe med kardemommekager
Opskrift til 4 personer
Det skal du bruge:
- rabarber 500 g, ordnede
- vand 4 dl
- sukker 2 dl
- butterdej 1 plade, fra frost
- lyst rørsukker 2-3 spsk.
- stødt kardemomme ca. 1 tsk.
Sådan gør du:
- Lav kardemommekagerne tidligere på dagen eller dagen før.
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Rul butterdejspladen ud til dobbelt størrelse.
- Drys sukker og kardemomme på dejen, og rul den sammen som en tæt roulade.
- Skær dejen i 3-5 mm brede skiver, og læg “sneglene” på en bageplade med bagepapir.
- Bag dem gyldne og sprøde i ca. 10 minutter.
- Tag ud og afkøl. Skær rabarberne i mindre stykker, og kom dem i en gryde med vand og sukker.
- Lad suppen simre i 5 minutter og herefter køle helt af i gryden - stil den evt. i køleskabet.
- Blend suppen jævn og skummende kort før servering.