© Pia Enghild

Mandelkage med kærnemælksskum

Er kirsebær også en af dine favoritter i sommermånederne? Så prøv denne lækre og sprøde opskrift på mandelkage med kærnemælksskum.

Opskrift på mandelbund:
smør 150 g
sukker 150 g
marcipan150 g
æg 150 g
hvedemel 40 g
kakao 10 g

Rør blødt smør og sukker sammen, og tilsæt resten af ingredienserne. Bag i en smurt ringform ved 160° i 30 min. Tag formen ud, og køl bunden af i formen.

kærnemælkscreme:
fløde 150 ml, let pisket
sukker 50 g
vanilje 1 stang
husblas 2 blade, opblødes, smelter i lidt vand sammen med vaniljen i et vandbad
kærnemælk 125 ml
yoghurt 125 ml, græsk

Vend den let piskede fløde med den opløste husblas og vanilje. Kærnemælk og yoghurt tilsættes og foldes i. Lav en krave af bagepapir til ringformen med mandelbunden. Hæld cremen i, og stil den i fryseren i ca. 6 timer.

kirsebær 20 stk., gerne van eller en anden sød sort, halverede og befriet for sten. Tag kagen ud, og pynt den med kirsebær.