© Anders Scønnemann

Koldskål med rømme

Koldskål er sommerens bedste dessert, og derfor har Lone Kjær selvfølgelig en skøn opskrift klar til dig.

DET SKAL DU BRUGE:

1 vaniljestang
2 pasteuriserede æggeblommer
75 g sukker
3 dl rømme 18 %
5 dl kærnemælk
saft af 1 citron

TOPPING
200 g jordbær
1 tsk. lakridspulver
biscotti eller kammerjunker

SÅDAN GØR DU:

KOLDSKÅL MED RØMME
• Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.
• Kom æggeblommer og sukker i en skål med vaniljekorn og pisk med en elpisker – gerne i ca. 5 minutter – til en æggesnaps. Vend forsigtigt rømme i æggesnapsen, og rør dernæst koldskål med kærnemælk, til den har en cremet konsistens. Smag til med citronsaft.

TOPPING
• Skyl og nip jordbærrene. Skær jordbærrene i mindre stykker.
• Anret koldskålen i skåle og top med jordbær, knuste biscotti eller kammerjunkere, og drys med lidt lakridspulver.