Kirsebær syltet i rød shiso med appelsincrumble, lakridsrodsis og mandel-yuso © Lars Gundersen

Kirsebær syltet i rød shiso med appelsincrumble, lakridsrodsis og mandel-yuso

En delikat og smagfuld opskrift på dessert med syltede kirsebær og lakridsrodsis.

Opskrift på kirsebær:
kirsebær 100 g, uden sten
rød shiso (japansk mynte) 1 bdt.
citron skal fra ½
sukker
sake

Fordel kirsebær, citronskal og rød shiso i en bred gryde. Drys med lidt sukker og sake. Læg et stykke bage­papir over. Kog ved svag varme, til de er møre.

Appelsincrumble:
appelsinpulver 10 g
mandelmel 210 g
hvedemel 50 g
smør 150 g
salt 5 g

Bland alle ingredi­enser i opskriften sammen. Pres dejen rigtig godt sammen, og stil den på køl. Når den er kold, riv den på den grove side af et rivejern, og bag den ved 140° grader i 8 min.

Lakridsrods-is:
sødmælk 1 l
fløde 1 l
lakridsrodsstænger 5 stk.
ispasta 100 g

Kog mælk og fløde op med lakridsrod. Læg låg på gryden. Stil den på køl. Når den er kold, si den, og tilsæt ispastaen. Kør den på paco jet eller ismaskine.

Mandel-yuso-skum:
Smag mælken til med mandelmælk og yusojuice (fås i specialbutikker). Skum den op ved servering.