En skøn sommerdessert med rabarber
De syrlige rabarber er i godt selskab med den chewy marengs og den bløde flødeskum.
AfAnne au Chocolat
Rabarber Eton Mess
Eton Mess med rabarber er den dejlig frisk dessert med flødeskum og marengs. De syrlige rabarber er i godt selskab med den chewy marengs og den bløde flødeskum.
Til 4 personer
Det skal du bruge:
Rabarberkompot
- 500 g rabarber
- 200 g sukker
- 3/4 dl vand
- 1 stk. vaniljestang
Marengs
- 2 stk. æggehvide
- 100 g sukker
- 1/2 tsk. citron, saft
Tilbehør
- 2 dl piskefløde
Sådan gør du:
Rabarber Eton Mess
- Rabarberkompot: Skær rabarberne i tynde skiver og kom dem i en gryde sammen med sukker, vand og vaniljekorn.
- Bring i kog, og lad det småkoge, indtil rabarberne er helt møre og “falder fra hinanden”. Køl helt af.
- Marengs: Sæt ovnen på 100°.
- Pisk æggehviderne stive, og tilsæt sukker lidt ad gangen og til sidst citron.
- Fordel marengsen i små toppe på en bageplade med bagepapir. Bag i ovnen, ca. 1 time. Køl helt af.
- Samling af desserten: Pisk fløden til en let skum. Fordel skiftevis rabarberkompot, flødeskum og stykker af marengs i lag i fire portionsglas. Server straks de lækre Eton Mess.
Tip: Prøv også at lave desserten med blommesyltetøj, æblegrød eller rødgrød.