© Anders Schønnemann

Chokolademarengs med lakridsparfait og kirsebær

Hjemmelavede marengs, som på en gang er skrøbelige og rustikke med en uimodståelig sej midte.

Vi topper chokolademarengsene med en cremet lakridsparfait og dryp af de skønneste amarenakirsebær. Dine gæster vil helt sikkert elske dig for denne dessert.

4-6 personer

æggeblommer 4 stk. pasteuriserede (2 bægre)
rørsukker 75 g lyst
lakridspulver 1 spsk.
piskefløde 21⁄2 dl
creme fraiche 200 g
æggehvider 1⁄2 dl pasteuriserede
hvidvinseddike 1⁄4 tsk.
sukker 100 g
mørk chokolade 80 g
amarenakirsebær 4 spsk.

• Pisk æggeblommer og sukker luftigt.
• Tilsæt lakridspulver, og pisk yderligere et øjeblik.
• Pisk fløden til letpisket skum. Tilsæt creme fraiche, og pisk yderligere et øjeblik.
• Vend cremen i æggesnapsen, til den er ensartet.
• Hæld iscremen i en form med tilhørende låg. Dæk iscremen med husholdningsfilm, og luk formen til. Frys iscremen i min. 6 timer. Tag parfaiten ud af fryseren ca. 30 min. før servering.
• Tænd ovnen på 100°.
• Pisk æggehviderne stive. Tilsæt eddike, og pisk yderligere et øjeblik. Tilsæt gradvist sukkeret, og pisk, indtil marengsen er tyk, hvid og fast.
• Smelt halvdelen af chokoladen over vandbad, og afkøl.
• Hak resten af chokoladen.
• Vend forsigtigt den hakkede chokolade i marengs- massen.
• Vend til sidst forsigtigt smeltet chokolade i massen, så der dannes striber, og massen bliver marmoreret.
• Fordel skødesløst marengsmassen i fire store runde “reder” på en bageplade med bagepapir.
• Bag marengsene i ovnen i 60 min. Lad dem køle helt af.
• Servér kugler af lakridsparfait lagt op i marengsene. Læg et par syltede kirsebær over, og dryp mønstre med saften.

Se flere desserter med marengs her.