© Pia Enghild

Chokolade-crème brûlée

Opskrift på sød og sprød chokolade-crème brûlée.

Opskrift:
fløde 2 dl
sødmælk 2 dl
rørsukker 100 g
vaniljekorn skrabet fra 2 stænger
mørk chokolade 70 %, 75 g, hakket
pasteuriserede æggeblommer 4 stk.

Varm fløde, sødmælk, rørsukker og vaniljekorn i en gryde, og træk fra ved ca. 60?. Hæld den varme væske over chokoladen, og rør, til chokoladen er opløst. Vend endelig æggeblommerne i, og hæld crème brûlée-massen i 4 forme. Sæt formene i en dyb bradepande med kogende vand. Vandet skal gerne dække den nederste cm af formene.

Bag crème brûlée’rne i vandbadet ved 135° i 25 min. Chokolade-crème brûlée’rne skal virke faste, når de tages ud. Stil dem på køl, og karamelliser inden servering med gasbrænder eller under grillen med hver 1 tsk. rørsukker jævnt fordelt på overfladen. Server evt. med syltede brombær til.