Miks mel og smør i hånden, indtil du får en glat masse. Rør derefter flormelis i, og tilsæt til sidst 2 æggeblommer, og ælt dejen, indtil den har samlet sig helt. Brug hænderne til at klemme massen sammen til en dejkugle. Hvis dejen er for blød, kan man lade den stå i køleskabet i 15 min,, så den er lettere at have med at gøre, når man skal skære kagerne ud.
Rul dejen ud, så den er 5 mm tyk, og skær de runde småkager ud. Hver anden småkage bliver toppen på snitten og skal derfor have et lille hul i midten.
Bag, indtil kagerne er gyldenbrune (ca. 12-15 min.) ved 175 °.
Til solbærcremen: Kog solbærrene sammen med citronsaft og sukker i en lille gryde, og lad det simre i ca. 20 min., imens der kontinuerligt røres, så man undgår, at det brænder på. Køl den ned.
Bland smør og flormelis i omkring 5-6 min., indtil massen bliver let og luftig.
Tilføj solbærpureen i en passende mængde – desto mere puré, desto mere intens bliver farven og smagen.
Til sidst tilføjes cremen på en bund- og en top-kage med en spiseske, inden disse lægges sammen.