Bye bye plastiksugerør
Roskilde Festival har taget et vigtigt skridt hen mod at blive en bæredygtig festival.
I år bliver det nemlig ikke muligt at få et plastiksugerør i den drink, du køber på Gringobar - eller på hos nogen anden bar på festivalen.
Roskilde Festival har indtil nu haft sugerør af bionedbrydeligt plastik (dvs. majsstivelse eller sukkerrør) i deres boder og barer - men uanset hvor nedbrydeligt det plastik er, er det stadig engangsplastik, der blev købt, transporteret og brugt én enkelt gang og derefter smidt væk.
I år bliver det muligt at købe et FSC-certificeret sugerør til din drink for 5 kr.
– Vi vil ikke bare erstatte omfanget af engangsplastiksugerør med en anden type sugerør, skriver festivalen på hjemmesiden.
Også engangsplastikkrusene er fortid på festivalen, som i år indfører krus i genbrugsplast og en art pantsystem. Læs mere om de nye krus og hvordan det kommer til at fungere her.
Roskilde Festival noterer i øvrigt, at deltagere, der bruger sugerør som hjælpemiddel på grund af et handikap, ikke skal betale ekstra for sugerør. Og at hvis du køber køber slush ice eller milkshake, får du et gratis papirsugerør.