
Spis frokost i royale omgivelser
I Herkulespavillonen i Kongens Have kan gæster nu nyde lækkert, moderne og rustik cafémad omgivet af den skønne natur og historiske bygning.
AfI hjertet af Kongens Have i den historiske Herkulespavillon ligger Café Herkules. Med åbningen af caféen er et enestående dansk stykke kulturarv blevet gjort tilgængelig for slotshavens gæster, der på en imødekommende og uprætentiøs måde kan nyde den stemningsfyldte oase i byens centrum.
Herkulespavillonen ligger for enden af Kavalergangen og er et levn fra kong Cristian den 4.'s regeringstid, hvor den eksklusive pavillon fungerede som kongens lysthus under navnet Det Blå Lysthus.
Ekslusiv cafémad
Herkulespavillonens café tilbyder en indbydende smagsoplevelse med deres servering af moderne, rustik, cafémad bestående af årstidens bedste danske råvarer. Cafégæster kan se frem til en hjemmelavet kulinarisk oplevelse, der kan nydes både udendørs i slotshavens smukke omgivelser, kun et stenkast fra både Marionetteatret og Nordeuropas største staudebed, samt indendørs på pavillonens førstesal, der også kan lejes til private dinings, erhvervsarrangementer og lignende.