Her skal du spise i København

København er et sandt madmekka som byder på et væld af enestående restauranter. Vi har samlet tre, velrenommerede spisesteder - både i en budget, middel og dyr prisklasse, så alle kan være med. Bon appétit!

© Bistro Boheme

Bøfhuse, tapasbarer og franske brasserier. Overalt i hovestaden findes et kæmpestort udvalg af spisesteder med mad fra alverdens lande. Om du er til saftige muslinger, klassisk grillet rib-eye steak eller blot ønsker at nyde et køligt glas vin i hyggelige omgivelser, garanterer vi at der også er noget der falder i din smag. Vi har taget et kig på Tripadvisor, set nærmere på gæsternes anmeldelser af spisestederne i byen, og her samlet ni af de allerbedste, i hver deres kategori; den prisvenlige, mellemklassen, og gourmet'en.

Den prisvenlige

Carne Famo - italiensk osteria

© @osteriafamo

Carne kommer som bekendt af det latinske ord for kød, og Carne Famo på Gammel Kongevej 51 er et italiensk osteria netop med særligt fokus på kød. Det gælder både kødet fra kvæg, men ligeledes kødet fra grøntsager.

Stedet er simpelt og lyst indrettet, og har en afslappet atmosfære. Maden er autentisk og veltillavet, med fokus på friske, italienske råvarer. På menukortet findes et bredt udvalg af diverse antipasti, hovedretter og desserter, serveret i bedste italienske stil, og priserne tillader de fleste at være med. Carne Famo er uden tvivl et besøg værd, hvis du ønsker italienske vibes.

Gæsterne udtaler:

“Autentisk italiensk” “Italiensk, velsmagende og veltillavet”

KöD - bøfhus af høj kvalitet

© KöD

Kød er et charmerende, autentisk bøfhus beliggende på Admiralgade 25 i Indre By. Her er der fokus på kød af højeste kvalitet – udskæringer fra Danmark, USA og Australien i kombination med sideorders og lækre saucer.

Èn ting er sikkert, hvis du vælger at aflægge KöD et besøg. Du går ikke sulten derfra – i så fald er det selvforskyldt.

Gæsterne udtaler:

“Perfekt, hver gang.” *

“Første gang, bliver helt sikkert ikke sidste gang!” *

Konfusion - autentisk, spansk tapasbar

© Konfusion

På Sundevedsgade 5 ligger tapasbaren Konfusion. Et koncept, hvor stemning og varme er i højsædet, drikkevarerne lækre og maden i en klasse for sig. Et tapasbræt kombineret med kolde- og varme delikatesser, til en fair og fornem pris. Udvalget er enkelt, for at sikre den højeste kvalitet, og varierer efter sæson.

På Konfusion er der, udover tapasservering, knivskarpe drinks og stemningsfyldt musik, som leder tankerne hen på lunere himmelstrøg.

Gæsterne udtaler:

“God stemning” *

“Jeg er mæt!” **

Mellemklassen

Bistro Boheme - fransk luksusbrasserie

© Bistro Boheme

Romantisk stemning og franske delikatesser. Det er hvad man får, hvis man besøger Bistro Boheme på Esplanaden 8. Det franske luksusbrasserie er i sandhed værd at besøge, hvis man er frankofil og passioneret omkring autentisk, fransk mad. Menukortet byder på alt fra ”dagens fangst” til rørt tatar, og kan derudover tilbyde et væld af indbydende desserter.

Bistro Boheme har et vinkort i særklasse, en stemning som skal opleves, og et menukort som skal afprøves. Priserne er hverken til den billige- eller helt dyre side, men kan hurtigt løbe op, hvis man ønsker en hel klassisk, tre-retters menu, inklusiv drikkevarer. Ellers må man nøjes.

Gæsterne udtaler:

“Fremragende mad” *

“Byens bedste bistro” *

Ché Fè - en økologisk italiener

© Ché Fe

Her har vi at gøre med en ægte italiener. Ché Fè med tilnavnet Biotrattoria er et italiensk spisested, hvor opimod 90% af råvarerne, inklusiv deres vine, som kommer fra en økologisk producent. Menuen, som varierer uge for uge, ligger på et prisleje i mellemklasssen – men disse er ikke til at kimse af. Maden er fuldstændig i top, og stemningen varm og familiær. Om du er til ægte italiensk antipasti eller blot ønsker et glas økologisk prosecco, er her noget for enhver, italiensk smag.

Gæsterne udtaler:

“Fantastisk mad og betjening”*

“Hyggeligt sted med ærlig italiensk mad”*

Asador - argentinsk steakhouse

© Asador

Argentinske Asador har adresse på Christianshavn – nærmere Overgaden Neden Vandet 17. Det er et steakhouse som bygger på ægte, argentisk madtradtion. Her kan du få alt fra den argentinske nationalret ”Parrillada Argentina”, til kyllingefilet og grillet rib-eye. Deres vine er naturligvis også anerkendte og argentinske.

Gæsterne udtaler:

“Gode bøffer, hyggelig atmosfære og venlig betjening”**

“Godt kød og hyggelig stemning”**

Gourmet'en

Studio, The Standard - sanselig kogekunst

© Studio, The Standart

Studio er en gourmetrestaurant i The Standart, ved Københavns Havn. Det er en restaurant drevet af Claus Meyer og Torsten Vildgaard, som dyrker den nordiske madfilosofi, med et hint af japansk og fransk udtryk- og smag.

Studio høstede i 2013 sin første Michelin-stjerne, og blev året efter kåret som Danmarks tredje bedste restaurant.

Menuen på The Studio består af 7 helt udsøgte retter, hvorpå nogle ekstra lækkerier kan tilføjes ved ekstrabetaling. Prisen er i den dyre ende, men du er også sikret en sublim gourmetoplevelse i topklasse.

Gæsterne udtaler:

“Fabelagtig mad og forrygende god service”*

“Virkelig virkelig lækker mad!”*

Kokkeriet - dansk, elitær gastronomi

© Kokkeriet

Michelinrestauranten Kokkeriet på Kronprinsessegade 64 byder på moderne gourmetfortolkninger af traditionelle, danske klassikere. Stedets køkkenchef David Johansen, ønsker at maden på Kokkeriet skal have noget genkendeligt over sig, og tager derfor udgangspunkt i at nyfortolke gamle, klassiske retter, uden at gå på kompromis på høj, gatronomisk kvalitet. Det er derfor dansk mad med nordiske referencer, som tages til nye dimensioner.

På Kokkeriet kan du forvente en sublim aften. En helhedsoplevelse som vækker minder, men samtidig pirrer dine smagsløg på helt nye måder. Den sammensatte menu kan både fås i en stor- og mindre version. Det samme gælder stedets vinmenu. Er du kun interesseret i en enkelt ret eller to, har du også mulighed for at vælge dette. Derudover byder Kokkeriet også på en speciel vegetar- og veganermenu. Her er noget for alle.

Gæsterne udtaler:

“Helt igennem en fantastisk aften”*

“hvis du kun kan nå et måltid i København bør du spise her”*

Era Ora - italiensk michelinmodtager

© Era Ora

Den ældste michelin-restaurant i København hedder Era Ora, og ligger Overgaden Neden Vandet 33b. Det er en enestående, italiensk restaurant som har høstet et utal af roser gennem tiden. Hos Era Ora er intet overladt til tilfældighederne. Menuen, som varierer dag for dag, er sammensat på forhånd, og kombinerer simple retter med overraskende, nyfortolkede elementer - alle med det tilfælles, at de bygger på ægte italiensk tradition. Hvis man, som gæst på Era Ora er særligt begejstret for vin, må man ikke snyde sig selv for et besøg i den kæmpestore, dertilindrettede vinkælder. Her findes vine i alle afskygninger -og prisklasser.

Hvad angår prisen for en aften på Era Ora, så ligger den (helt naturligt) i den pebrede ende - men så er der også statsgaranti for en usammenlignelig, gastronomisk madoplevelse.

Gæsterne udtaler:

“Hele pakken”*

“Fremragende restaurant besøg, med smagsoplevelser der eksploderede i hver mundfuld”*

Relaterede Artikler