Aarhus har fået en ny gourmetrestaurant, hvor ambitionerne for indretningen er lige så tårnhøje, som ambitionerne for den madoplevelse, gæsterne skal have.
Der er plads til 30 spisende gæster i den 130 m2 Restaurant Ghrelin, beliggende i Z-huset ved Aarhus Lystbådehavn, tegnet af stjernearkitekten Dorte Mandrup og bearbejdet af Sahl Arkitekter.
Man har i indretningen af restauranten lagt vægt på at skabe et nordisk designunivers i perfekt balance mellem funktion og æstetik.
Der er etableret en funktionel køkken-ø med sortlakerede, integrerede varme- og køleskabe og en slank bordplade i en lys natursten.
Bordpladen har integrerede Arne Jacobsen lamper, der fungerer som varmelamper, som kan holde maden tempereret på den rigtige måde. De integrerede lamper blev valgt fordi der ikke var mulighed for loftshængte lamper.
Ghrelin er indrettet med et INTRO Ramel-køkken i Røget Eg Kaffe fra Kvänum.
INTRO elementerne blev valgt, fordi de udstråler en arkitekttegnet stramhed med en aktuel reference til 1960’ernes design, som matcher godt til arkitekturen og rummene i Aarhus, der byder på en rustik ramme af polerede betongulve og rå betonvægge med støbespor.
- Valget faldt på elementer fra INTRO Ramel fordi de i udgangspunktet minder om en konstellation af moderne skandinavisk inspirerede møbelelementer af stor lethed og med gennemtænkte detaljer - kort fortalt med egenskaber, der kendetegner et innovativt møbel med klassikerpotentiale, forklarer arkitekt maa Dorthe Due Theilade.