
Verdens grønneste wellness-hotel ligger i ørkenen
Fra olie til øko? Hvis dette resort er en indikator for fremtiden i de Forenede Arabiske Emirater, så ser det ud til, at man godt kan begynde at glæde sig til meget mere bæredygtighed.
AfHotel midt i ørkenen
Arkitektfirmaet Baharash Architecture har fået til opgave at bygge et kæmpe øko-resort i Iiwa. Midt i ørkenen skal der ligge et hotel, hvor du kan få lov til at slappe, nyde stilheden og være en del af et økobevidst lokalmiljø.
Det store wellness-resort er bygget op omkring en stor kilde, hvor man har lagt fokus på at skabe et naturligt miljø for fugle, fisk og andet naturliv.
Området kommer til at bestå af 84 suiter i forskellige størrelser, som alle har udsigt til ørkenen på den ene side og kilden på den anden. Alle rum vil naturligvis også have egen private udendørs terrasse. Derudover installeres et stort, moderne fitnesscenter, forretnings- og researchområde samt reception, bar og wellnessområde. Derudover åbner en restaurant, som selvfølgelig serverer økologisk mad, hvor nogle af ingredienserne vil være dyrket i resortets egne køkkenhaver.