Loppemarkeder i udlandet

At shoppe på et lokalt loppemarked kan være en rigtig god måde at opleve dit rejsemål på. Vi har samlet 8 loppemarkeder i udlandet, du ikke må gå glip af.

LONDON

Under Waterloo bridge
Dette er en af Londons bedst gemte seværdigheder, indtil nu. Under Waterloo bridge er der nemlig hver dag et bogmarked. Her kan du sammen med ægte ’londoner’ gå på jagt efter antikke og secondhand bøger.

Et andet sted i London..

Notting Hill
I denne del af London vrimler det med kunstnere og kreative typer, og netop derfor er loppemarkedet der super charmerende. På Portobello Road Market kan du finde alt fra tøj, lp’er til mad. Markedet ligger i de charmerende gader midt i Notting Hill, så husk også at kigge op når du går på opdagelse.

PARIS

Porte de Clignancourt
Dette loppemarked består i virkeligheden af 15 forskellige markeder med hver deres speciale. Det giver en oplevelse af, at du bevæger dig frem igennem vidt forskellige verdener. Loppemarkedet ligger lidt gemt af vejen, og du skal vide, at det er der for at finde det.

BERLIN

Prenzlauer Berg-District, Mauerpark
Dette loppemarked er en labyrint af boder, der er svær at komme ud af, når du først er kommet ind. Der lægger en næsten orientalsk stemning over pladsen, der er afgrænset af vægge lavet af farverigt stof eller alternative skure. På den anden side ligger en park, hvor der er musik, dans og plads til at nyde solen.

AMSTERDAM

Albert Cuyp Marked
I det der engang blev betegnet som det latinske kvarter i Amsterdam, er der nu et stort loppemarked. Du kan få en bid af hele verden på dette marked, der er et miks af det bedste fra mange kulturer. Nu du er i området, kan du også tage et smut på Heinekens hovedkvarter og få en smagsprøve.

FRANKRIG

La Braderie i Lille.
Det er en helt særlig begivenhed, når det årlige loppemarked finder sted I Lille. Gaderne i byen bliver lukket ned, for at give plads til de 2 mio. besøgende, der på 33 timer går loppe-amok på det, der er Europas største loppemarked. Det finder sted første weekend i september.

NEW YORK

406 West 39th Street
Hells Kitchen loppemarkedet er meget kendt, og det betyder også, at der er mange turister. Du kan finde alt på dette loppemarked, og samtidig kan du nyde synet af byens syskrabere. Hvis du skruer de spidse albuer på, er det helt sikkert et besøg værd.

Et andet sted I New York..

Brooklyn
Dette område er New Yorks svar på Vesterbro, så der er fuld af liv og unge mennesker der gerne vil gøre et kup. På Williamsburg Flea kan du finde boder af alle slags, lige fra hipster til antikke.